Om Sidesporet

Bygget til fællesskab

Sidesporet er en socialøkonomisk non-profit fond med rødder tilbage til 1989. 

I dag består Sidesporet af en otte hovedaktiviteter inden for kulturområdet i Holbæk. Vi driver Kulturbiografen ved Filmtorvet, spillestedet Rotationen, Hotel og Restaurant Sidesporet, Tyrkisk Bad og Wellness, Søbadet Venedig, Skøjtebanen Isrosen og Den Levende Børnekultur.

Fonden udspringer af Foreningen Sidesporet, som blev stiftet med det formål at skabe meningsfulde projekter for arbejdsløse. Det sociale engagement er fortsat en vigtig del af Sidesporets grundlag. Gennem årene har Sidesporet blandt andet skabt plads til mennesker i flexjob, skånejob, praktik og jobtræning, samtidig med at hovedparten af medarbejderne i dag er ansat på almindelige vilkår.

Sidesporet arbejder for, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Gennem fondens aktiviteter og arrangementer er formålet både at fremme beskæftigelse i lokalområdet og at understøtte det kulturelle liv. Den historie og udvikling kan du læse mere om her.

Vi arbejder non profit, hvilket vil sige, at alt hvad der genereres i Sidesporet geninvesteres i fondens aktiviteter med henblik på at udvikle og skabe flere arbejdspladser.

fonden sidesporet

Fra forening til non-profit fond

I 2007 blev Sidesporet formelt omdannet fra forening til non-profit fond. I dag favner Sidesporet en række forskellige steder, aktiviteter og kulturelle tilbud, som på hver sin måde bidrager til liv og fællesskab i lokalområdet.

Fonden ejer desuden Kulturbiografen Frysehuset A/S, der drives som et selvstændigt aktieselskab under fonden, der har 100% ejerskab. Vil du dykke længere ned i Sidesporets udvikling og historie, kan du se filmen om Sidesporet herunder.