Billettyper:
- Billet med koncertmenu = siddepladser ved nummererede borde forrest i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.
- Standard = siddepladser ved nummererede borde bagerst i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.
Koncert med dine venner:
- Hvis I har købt jeres billetter samlet, vil I automatisk blive placeret sammen.
- Hvis I har købt billetter på flere forskellige ordrenumre, men ønsker at sidde sammen, så send en mail til rotationen@sidesporet.dk. I bedes oplyse de ordrenumre der ønsker at sidde sammen.
Koncertmenu på Hotel Sidesporet (Social Seating):
2-retters menu á 295,-dkk
Forret: Soyamarineret tun, topping og brød
Hovedret: Svinekæber, sæsonens grønt, kartoffel og sovs
- Ankomst på hotellet mellem kl. 17:30-18:00
- Middagen bliver serveret kl. 18:00
- Allergener skal meldes på mail til rotationen@sidesporet.dk senest dagen forinden. I bedes oplyse ordrenummer.
- Middagen vil som udgangspunkt blive serveret i vores gårdlokale, men man kan blive placeret i alle lokaler på hotellet.
Gavekort til Sidesporet:
Hvis du har gavekort til Sidesporet og ønsker at benytte dette som hel eller delvis betaling af koncertbilletter, så send os en mail på: rotationen@sidesporet.dk 😊
Vi skal bruge følgende oplysninger:
- Navn
- Gavekort nr. & beløb
- Telefonnummer
- Hvilke billetter der ønskes
Naja Rosa
Sanger og sangskriver Naja Rosa gæster Rotationen med sit sjælefulde og nærværende univers. Hun er vokset op i musikken som datter af Annisette og Thomas Koppel og har i mere end 20 år været en central del af The Savage Rose, som hun har turneret intensivt med på nogle af landets største scener.
Som soloartist har Naja Rosa markeret sig stærkt siden sin debut på SPOT Festival i 2010. Hendes debutalbum gik direkte ind som nr. 1 på hitlisterne, og siden har hun udgivet flere anmelderroste udgivelser. I 2026 udkommer hendes femte soloalbum, som hun nu tager med ud på de danske spillesteder.
Musikken bevæger sig i et akustisk, sjælfuldt og ærligt udtryk med rødder i pop og soul – et lydunivers der både føles intimt og vidtfavnende. Naja Rosa har i flere år boet og spillet koncerter i New York, og hendes internationale erfaring kan høres i de stærke melodier og vedkommende tekster, der spejler tiden vi lever i.
Live er Naja Rosa kendt for intense og nærværende koncerter, hvor fællesskabet med publikum er i centrum. Publikum kan se frem til en stemningsfuld aften fyldt med stærke sange, varme melodier og en stemme, der går lige i hjertet.

