5. juni 2026 kl. 16:00

Høkeren

Havnevej 7

Høkeren gemmer sig i et roligt hjørne af Holbæks gamle havn og her inviterer Sidesporet hele sommeren på gratis koncerter med lokale musikere. Som noget nyt kan du i 2026 glæde dig til aftener med Folkekøkken og dans. Og så kan du købe lidt til den lette sult, når der er koncert om fredagen. 

På Høkeren er stemningen afslappet, musikken er tæt på, og der er altid mulighed for at nyde en fadøl, en sodavand eller et glas vin undervejs.

Gratis koncert på Høkeren: Lotte Riisholt

GRATIS

Koncertinformation

Lotte Riisholt giver koncert på Høkeren som en del af vores gratis sommerprogram.

I 2026 markerer Lotte 50 år siden sin første pladeudgivelse på EMI efter sit gennembrud i 1976. Siden da har hun haft en lang karriere i dansk populærmusik med hits på Dansktoppen, turnéer i hele landet og mange år som fast del af den danske musikscene – både solo og i orkestre som Holbækorkesteret og LOVEBIRDS.

Hun har udgivet en lang række albums, bl.a. “Fra den gamle Jukebox”, hvor hun giver nyt liv til klassikere fra 50’erne, 60’erne og 70’erne – musik, der stadig skaber fest og fællessang.
I dag er Lotte stadig aktiv på scener rundt i landet og leverer altid nærvær, nostalgi og musik, man kan synge med på.

Glæd dig til en sommerdag på Høkeren med gratis koncert, god stemning og masser af kendte sange fra jukeboxens tid.
Inden koncerten varmer dem lokale sangerinde Liane op.
—————–
Sommeren bliver fyldt med aktivitet på Høkeren, der putter sig i hjørnet af Holbæk Gl. Havn. Her vil der seks torsdage og stort set alle fredage være gratis koncerter, fællessang og Folkekøkken med dans.

Køb forfriskninger i baren – og som noget nyt i år, kan du også købe et let måltid om fredagen i forbindelse med koncerten

Koncerter lige ved hånden

Hent appen og hold dig opdateret

Med Rotationens app har du program, arrangementer og vigtig information samlet ét sted. Det gør det nemt at følge med i kommende koncerter og events – direkte fra mobilen. Hent appen og få hurtig adgang til det, du har brug for, når du skal planlægge din næste oplevelse.