Billettyper:
- Billet med koncertmenu = siddepladser ved nummererede borde forrest i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.
- Standard = siddepladser ved nummererede borde bagerst i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.
Koncert med dine venner:
- Hvis I har købt jeres billetter samlet, vil I automatisk blive placeret sammen.
- Hvis I har købt billetter på flere forskellige ordrenumre, men ønsker at sidde sammen, så send en mail til rotationen@sidesporet.dk. I bedes oplyse de ordrenumre der ønsker at sidde sammen.
Koncertmenu på Hotel Sidesporet (Social Seating):
2-retters menu á 295,-dkk
Forret: Koldrøget laks, topping & brød
Hovedret: Svinekæber, sæsonens grønt, kartoffel & sovs
- Ankomst på hotellet mellem kl. 17:30-18:00
- Middagen bliver serveret kl. 18:00
- Allergener skal meldes på mail til rotationen@sidesporet.dk senest dagen forinden. I bedes oplyse ordrenummer.
- Middagen vil som udgangspunkt blive serveret i vores gårdlokale, men man kan blive placeret i alle lokaler på hotellet.
Gavekort til Sidesporet:
Hvis du har gavekort til Sidesporet og ønsker at benytte dette som hel eller delvis betaling af koncertbilletter, så send os en mail på: rotationen@sidesporet.dk 😊
Vi skal bruge følgende oplysninger:
- Navn
- Gavekort nr. & beløb
- Telefonnummer
- Hvilke billetter der ønskes
Chief 1 & Thomas Buttenschøn
Den højenergiske duo Chief 1 & Thomas Buttenschøn melder sig klar til at sprede fest, glæde og vellyd over hele landet – og vi glæder os til de lægger vejen forbi Rotationen!
De to populære kunstnere fandt sammen i 2021 og leverede årets sommerhit “Alt er godt” og julesangen “Sol i december” og sikrede sig en tredjeplads i Dansk Melodi Grand Prix med “Højt over skyerne”. Nu er de igen aktuelle med ny musik og lancerer Feel Good Festival Tour 2026 – en turné, hvor de for første gang deler scene over en hel koncert.
Publikum kan godt glæde sig!
Chief 1 og Thomas Buttenschøn tager på turne sammen med et velspillende band. Koncerten bliver en stribe af radiohits fra de to kunstneres respektive bagkataloger samt naturligvis deres livsglade duetter. Chief 1 og Thomas Buttenschøn er en charmerende cocktail af underholdning, musikalitet og sprudlende energi, som går rent ind og med garanti løfter humøret over hele landet.

